2022-12-07 15:03:02

Grønlandsk klub drømmer om at sende spillere til FCK: Bliver svært

FC København har valgt at indgå et samarbejde med B67 Nuuk. B67 Nuuk vil gerne sende spillere til udlandet, men Kenneth Kleist siger til bold.dk, at det bliver vanskeligt at komme til FCK. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den grønlandske traditionsklub B67 Nuuk skal fremover indgå i et samarbejde med 3F Superliga-klubben FC København, og det er et led i den grønlandske klubs udvikling. 

Kenneth Kleist, der er bestyrelsesmedlem i B67 Nuuk, siger til bold.dk, at den grønlandske klub allerede har et samarbejde med færøske Klaksvik.

Formålet med FCK-samarbejdet er i første omgang at få en masse viden fra den danske hovedstadsklub angående ledelsesstil og trænerdelen. Derudover er begge klubber gået ind i damefodbold.

- Vi vil gerne være de første, der kommer med i udviklingen. Vi har også fået fat i Klaksvik på Færøerne, og så har vi haft en samtale med en islandsk klub. 

- Vi skulle selvfølgelig have en klub i Danmark, og så prøvede jeg at spørge FCK. Vi kunne se, at der var nogle relationer, som kunne opbygges, siger Kenneth Kleist til bold.dk og tilføjer.

- Det er primært for at få en viden fra deres store erfaring. Primært starter vi på børnesiden, og de kommer måske op til os og laver fodboldskole. Vi må se, hvad næste skridt bliver. De kommer måske også op og laver kurser for os.

Artiklen fortsætter efter billedet

FC København -Grønlandsk klub drømmer om at sende spillere til FCK: Bliver svært
Foto: B67

Kleist drømmer om at sende grønlandske spillere til FCK, men lige nu er mulighederne meget små, forklarer bestyrelsesmedlemmet.

- Det har vi snakket om, men så skal der ske et eller andet heroppe, der gør, at vi kan spille helårsfodbold, som man gør i Færøerne, Island eller Danmark. Lige pt. kan vi være ærlige at sige, at vores chancer ikke er særligt store i FCK. 

- Vi ser vores chance som større i Klaksvik. Niveauet er den ene ting, men vores spillere spiller derudover meget futsal om vinteren, så vi har noget teknik og hurtigt spil, som vi kan udnytte på den udendørs bane. Så har vi alt det andet, som vi misser i forhold til taktik, når vi ikke spiller helårsfodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

God udvikling
Selvom de grønlandske klubber ikke spiller så mange måneder om året, så ser Kleist en positiv udvikling.

- Udviklingen er godt på vej. Morten Rutkjær er kommet til som landstræner, og han er kommet med en masse ting i forhold til udviklingen ved at få vores spillere til udlandet blandt andet Island, som vi har store planer om, siger Kenneth Kleist til bold.dk, der tilføjer, at økonomien ikke er den største i grønlandsk fodbold. 

B67 Nuuk har vundet 13 mesterskaber og har blandt andet den tidligere divisionsspiller Nicolai Nielsen tilknyttet.

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0