2026-03-25 08:00:00

Intens jagt: FCK giver grønt lys til udenlandske kandidater

For første gang er en udenlandsk sportsdirektør en reel mulighed i FC København, der ifølge Bolds oplysninger har udvidet kandidatfeltet markant via samarbejdet med Excel Sports Management.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

FC København har officielt været tavse om sportsdirektør-jagten siden fyringen af Sune Smith-Nielsen. 

Udadtil har processen stået stille, men bag kulisserne har klubben den seneste måned arbejdet intenst på at finde sin næste sportslige leder - og meget tyder på, at retningen kan ændre sig radikalt.

Ifølge Bolds oplysninger markerer samarbejdet med Excel Sports Management nemlig en ny struktur i den sportslige ledelse, hvor det for første gang kan blive en kandidat med et udenlandsk pas, der løber med jobbet. 

Det er et skridt, der er godkendt på øverste niveau, og som nu åbner nogle helt nye døre i den vigtige rekrutteringsproces. 

En proces og et valg, der ikke er blevet mindre afgørende af, at FC København aktuelt befinder sig i sin største krise i nyere tid med blot seks point ned til Superligaens nedrykningsstreg. 

Det er netop derfor, at løverne har valgt at hyre et af verdens største rekrutteringsfirmaer, der blandt andet kan prale af samarbejder med adskillige Premier League-klubber.