2026-06-25 07:00:00

Kryptisk Svensson: Har mødt Speakman før

Bo Svensson har tidligere mødt FC Københavns nye fodbolddirektør, Kristjaan Speakman, og cheftræneren ser frem til samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 27. jun

FCK

vs

MJÄ

Bo Svensson har endelig fået vished om, hvem hans nye chef bliver.

Onsdag præsenterede FC København Kristjaan Speakman som ny fodbolddirektør, og det er en ansættelse, som vækker glæde hos cheftræneren.

- Jeg kender hans CV, og så har jeg selvfølgelig op til det her, hvor der er sket ting i baggrunden, haft en del kontakt med ham. Han har gjort et godt indtryk på mig, og så må vi se, om det bliver bekræftet, når vi reelt set begynder at arbejde sammen, siger Bo Svensson til den skrevne presse.

Det viser sig samtidig, at FCK-træneren tidligere har mødt den tidligere Sunderland-boss.

- Nu ligger det en del år tilbage, men jeg har mødt Kristjaan før, ja.

I hvilken sammenhæng var det?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kryptisk Svensson: Har mødt Speakman før
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Nej, jeg vil ikke sige andet end, at jeg har mødt ham før, svarer Bo Svensson med et grin.

Tilbage i 2024 blev Bo Svensson sat i forbindelse med managerjobbet i Sunderland, hvor Kristjaan Speakman var en af nøglefigurerne i klubbens sportslige ledelse.

Nu er de begge endt i FC København, hvor cheftræneren ser frem til det arbejde, den nye fodbolddirektør skal i gang med.

- Jeg tror også, at Kristjaan er klar over, at det ikke er et projekt på et år, han har sagt ja til. Klubben vil gerne ændre sig - og skal også ændre sig. Nogle ting er mere mulige på kort sigt end på længere sigt, og det må man tage i det tempo, som det kommer. Sådan tror jeg også, at han ser det.

- Det er en stor opgave. Vi ved godt, at der ligger mange opgaver i vores butik i øjeblikket, men der ligger også et kæmpe potentiale.

- Det tror jeg også i sidste ende har været motivationen for Kristjaan, ligesom det var for mig selv. At komme for at ændre på tingene og bygge noget op, der forhåbentlig kan stå i mange år fremover.

Kristjaan Speakman har første arbejdsdag i FC København den 1. juli.

Podcast Cover

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!

Drømmeklubben | Afsnit 4

Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?

Læs mere
-38:11

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 27. jun

FCK

vs

MJÄ

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce