2024-08-01 06:00:00

Larsson agerer tolk: Imponeret over nyindkøb

FC Københavns Jordan Larsson er blandt de få i truppen, der kan tale spansk, og derfor er han blandt dem, der til tider påtager sig ansvaret som tolk, når det mexicanske nyindkøb Rodrigo Huescas skal have noget oversat. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold til FCK-træning
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

FCK

5 - 1

BMA

Det er ikke mange ord, som FC Københavns nye mexicanske back kan sige på engelsk endnu. 

Det gør det hele en smule mere vanskeligt for spansktalende Rodrigo Huescas. 

Men der er hjælp at hente. 

For som den internationale klub, FC København er, er der et par spillere i truppen, der kan tale spansk, og det betyder, at de en gang imellem må påtage sig opgaven som tolk. 

Det fortæller den svenske kantspiller Jordan Larsson, der som barn boede i Spanien og tog sine første skridt som ungdomsspiller i FC Barcelona, mens hans far, Henrik 'Henke' Larsson, spillede for klubbens førstehold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga -Larsson agerer tolk: Imponeret over nyindkøb
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Diogo (Goncalves, red.) og jeg har fået den rolle at agere tolk for Rodrigo. Det er os, der kan snakke spansk i truppen, så vi har fået oversat lidt for ham, fortæller Jordan Larsson, der roser Huescas' start i FCK.

- Det er jo svært for ham. Han kommer fra Mexico, og han snakker ikke engelsk. Det er en helt ny kultur, et helt nyt land, og selvfølgelig er det vanskeligt for ham. 

- Men det er også derfor, jeg er imponeret over, hvordan han er kommet i gang, for det har været rigtig godt. Jeg ved også, at han vil lære engelsk, og det bliver han også nødt til. 

Senest har løverne også budt velkommen til den georgiske højreback Giorgi Gocholeishvili, der heller ikke mestrer det engelske sprog endnu. 

Men selvom Jordan Larsson ikke kan prale af at kunne georgisk, er han sikker på, at også han kommer til at få en god start i klubben.

- Det er det samme med Giorgi. Jeg har ikke snakket så meget med ham endnu, men det kommer til at være på samme måde, hvor han skal blive en del af gruppen, så han kommer hurtigt ind i det. 

Den svenske kantspiller har flere gange selv skullet vænne sig til en ny og anderledes tilværelse, når han har skiftet klub.

Derfor gør det ham heller ikke det mindste at hjælpe lidt ekstra til. 

- Det er intet problem for mig. Jeg ved selv, hvordan det er at komme til et nyt land og en ny kultur, så det gør ikke mig noget. Det vigtige er, at vi er et kollektiv, som gør alt sammen, så jo hurtigere alle kommer på rette spor, jo bedre er det for truppen, fortæller Larsson. 

Jordan Larsson kan få brug for sine spanskkundskaber igen torsdag aften, når han, Rodrigo Huescas og resten af FCK-truppen møder FCB Magpies i Conference League-kvalifikationen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

FCK

5 - 1

BMA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce