Lukas Leragers nuværende kontrakt med FC København udløber ved årsskiftet.
Derfor bliver der arbejdet intenst på en ny kontrakt til midtbanespilleren, som tidligere har fået andre tilbud.
Der er dog kommet et nyt, som ser noget anderledes ud.
Tipsbladet skriver nemlig, at FC København har tilbudt Lukas Lerager en kontrakt på et halvt år.
Det går derfor kun til og med resten af denne sæson.
Tilbuddet indeholder samme vilkår og løn som den, han er på lige nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er også anderledes i forhold til de tidligere tilbudte kontrakter, som han har forholdt sig til, som betød lønnedgang og indeholdt flere præstationsbetigende elementer.
Den korte kontrakt er dog ikke noget, som er særligt attraktivt for Lukas Lerager.
Mediet beretter nemlig, at den 32-årige profil ikke kommer til at acceptere tilbuddet. Med sin alder har en længevarende kontrakt en stor betydning.
Lukas Lerager har været en utrolig vigtig spiller for FC København i denne sæson, ligesom han har haft stor indflydelse på de seneste års succes.
Han har således medvirket i alle kampe i denne sæson og ad flere omgange båret anførerbindet.
Det er derfor en utrolig vigtig spiller for Jacob Neestrup, der inden længe kan forlade københavnerne, hvis der ikke kommer noget bedre på bordet.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

FC København
3F Superliga






































