2024-01-18 17:24:53

Møde i København: FCK lurer på Gala-komet

FC København har ifølge bold.dk’s oplysninger haft et fysisk møde med Galatasaray-kometen Hamza Akman, der ser ud til at kunne lokkes væk fra den tyrkiske millionby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SPP

2 - 0

FCK

FC Københavns første signing i vinterens transfervindue lader vente på sig. 

Men det er ikke, fordi der ikke bliver arbejdet i kulissen.

bold.dk kan fortælle, at den danske mesterklub tilbage i december havde en fysisk samtale med Galatasarays 19-årige komet Hamza Akman.

På de sociale medier har tyrkiske journalister for nylig meldt om interesse fra FC København, og den er god nok. 

Den unge tyrkiske midtbanespiller var i efteråret anfører på klubbens U19-hold, hvor han han var en stor profil, og det kom især til udtryk i Youth League-gruppespillet, hvor han viste sig flot frem.

Samme opfattelse havde FCK, og ifølge bold.dk's oplysninger førte det til, at der blev afholdt et møde i den danske hovedstad i forbindelse med klubbernes opgør i København i december. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Møde i København: FCK lurer på Gala-komet
Foto: Galatasaray Sk V Manchester United Fc/Anp Sport/Ritzau Scanpix

Her fik det 19-årige talent mulighed for at høre nærmere om FCK, og ifølge bold.dk’s oplysninger var responsen fra den unge spiller særdeles positiv. 

Som bold.dk forstår det, har FC København på nuværende tidspunkt ikke kastet et bud afsted efter Akman, ligesom der for nu heller ikke pågår nogle forhandlinger om spilleren, men det kan hurtigt ændre sig. 

En af overvejelserne skulle være, at Hamza Akman primært figurerer på den centrale midtbane - alternativt på kanten - og det er to positioner, hvor den danske klub i forvejen er dækket godt ind, og hvor man også råder over unge spillere som Oscar Højlund og Roony Bardghji. 

Omvendt er Hamza Akman i en situation, hvor udlandet nemt kunne trække i ham, da hans kontrakt udløber til sommer, og han derfor vil kunne skifte kvit og frit om et halvt år. 

Hamza Akman, der er søn af den tyrkiske landsholdsspiller Ayhan Akman, er noteret for to førsteholdskampe med et enkelt mål til følge, og spilleren er i det nye år blevet rykket op i førsteholdstruppen.

Nu kan fremtiden ende med at ligge i FC København, hvis sportsdirektør Peter Christiansen vælger at slå til enten nu eller til sommer. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SPP

2 - 0

FCK

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce