FC København havde 62 timer mellem slutfløjt i Sevilla mod Real Betis torsdag aften og kampstart i derbyet i Brøndby søndag middag.
Mellem de to opgør havde cheftræner hos københavnerne Jacob Neestrup allerede givet sin mening til kende, om at det ifølge ham ikke var sportslig fair planlægning.
Efter søndagens derby stillede Viaplay så spørgsmålet, om FCK kunne være tilfredse med 0-0 mod Brøndby, og det fik træneren til på ny at åbne op for debatten om kampprogrammet.
Neestrup slog i interviewet fast, at han ikke var blevet bedt om at komme til Brøndby og underholde, og med trætte ben og hoveder fra turen til Sevilla torsdag var gameplanen ifølge cheftræneren bevidst gjort meget simpel.
Efter den forklaring blev han spurgt ind til, om en klub som FCK ikke burde være mere ambitiøse, selvom man netop havde været på tur i Europa bare 62 timer før kickoff.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kan du sige andre hold i verden, der bliver bedt om at spille to så store kampe på to og en halv dag? Jeg kan ikke. Og det er der jo nok en årsag til, og det er, at sådan noget gør man ikke, svarer cheftræneren på spørgsmålet til Viaplay.
Herefter fortæller Jacob Neestrup, at man har gjort, som man nu engang er blevet bedt om, men understreger herefter sin pointe.
- Jeg ved godt, at nu står alle og siger, at 'nu står han der og tuder igen', men kan I sige nogen andre hold, der skal spille to kampe på to og en halv dag? Nej, det kan I ikke - ingen steder - og sker det, så er det begge hold, det gælder for, lyder det fra FCK-bossen.
Jacob Neestrup siger derefter, at gameplanen holdte stik, og at FCK ifølge ham trods alt var tættest på sejren i den sidste del af kampen.
Du kan se hele interviewet med den passionerede FCK-træner herover, hvor han også siger, at man bør hylde nærkampe over det flotte spil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga


























