2022-10-04 21:35:01

Neestrup: Upassende at spå om Zeca-comeback i FCK

FCK-træner Jacob Neestrup mener, at det ville være upassende af ham at kommentere på, om Carlos Zeca har spillet sin sidste kamp for løverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

MCI

5 - 0

FCK

bold.dk i Manchester.

Carlos Zecas FCK-fremtid svæver i det uvisse, efter midtbanespilleren søndag pådrog sig en ny, slem knæskade. 

Mandag meddelte løverne, at anføreren er ude i resten af sæsonen grundet to beskadigede ledbånd, hvoraf det ene er det korsbånd, han i den forgangne sæson rev over.

Spørgsmålet om, hvorvidt 34-årige Zeca har spillet sin sidste kamp for løverne, melder sig især, fordi den græske midtbanespillers nuværende kontrakt udløber til sommer. 

Jacob Neestrup blev spurgt til ovenstående, da han tirsdag mødte pressen forud for onsdagens Champions League-brag mod Manchester City, og her var svaret klart og kontant fra FCK-træneren.

- Det har jeg absolut ingen kommentarer til. Det skal Carlos (Zeca. red.) selv have lov til at svare på. Han ligger derhjemme nu, og med alle de følelser han er i, vil det være upassende af mig at kommentere på. 

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Neestrup: Upassende at spå om Zeca-comeback i FCK
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Uanset hvad han vælger, og hvordan hans forløb bliver de næste måneder, håber jeg det bedste for Carlos, og det samme gør hans holdkammerater, sagde Neestrup.

Efterfølgende understregede FCK-træneren, at klubben vil gøre alt for at bringe Zeca så tæt på holdet som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, jeg kan sige, er, at vi vil gøre alt for at hjælpe ham. Jeg kan også sige, at når han har fået det hele lidt på afstand, vil vi gøre alt sammen med ham for at holde ham så tæt på gruppen som muligt. 

- Der er nemlig to ting ved Zeca. Det ene er spilleren, og det er en topspiller. Det andet er personen og karakteren, og det er en top, top, top person. 

- Derfor er vi forpligtet til at være så tæt på spilleren som muligt, så vi kan komme tilbage til den position i dansk fodbold, vi gerne vil have, fastslog Neestrup.

Onsdagens kamp mellem Manchester City og FCK spilles klokken 21:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

MCI

5 - 0

FCK

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0