2024-04-22 14:55:00

Nyt Parken har lange udsigter: Kan tage mere end fem år

- Det var en god nyhed vi fik forleden, men hvor god nyheden er, ved vi først, når vi kender prisen vi skal betale for hjemfaldspligten, siger Parkens direktør, Jacob Lauesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

FCK

3 - 2

AGF

Parken kan stå foran en udvidelse eller omfattende renovering.

Men det bliver et projekt, der kommer til at tage år. Flere år, måske fem-seks år før det endeligt kommer til at stå færdigt.

Meldingen fra Københavns Kommune om, at man er parat til at udsætte hjemfaldspligten fra 2060 til 2090 åbner døren for den store renovering.

Men der er stadig en væsentlig forhindring på vejen, før Parken kan tage det store skridt.

Det er nemlig prisen, som Parken skal betale for at udsætte hjemfaldspligten fra 2060 til 2090. Det vil mere præcist sige tidspunktet, hvor Parken kvit og frit skal afleveres retur til Københavns Kommune.

Parken skal med sikkerhed betale et millionbeløb for at udsætte hjemfaldspligten.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga - Nyt Parken har lange udsigter: Kan tage mere end fem år
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvor stort det tal er, går der et stykke tid, før det bliver afklaret.

’Det kræver en valuarvurdering at svare på spørgsmålet om den pris, Parken skal betale. En valuarvurdering skal betales af grundejeren (Parken, red.)’, hedder det i et svar til Bold fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

- Det var en god nyhed vi fik forleden, men hvor god nyheden i virkeligheden er, ved vi først, når vi kender prisen for hjemfaldspligten.

- Derfor vil vi nu få lavet en valuarvurdering, så vi ved, hvad vi skal betale Københavns Kommune for at udsætte hjemfaldspligten med yderligere 30 år fra 2060 til 2090, siger Jacob Lauesen, direktør i Parken, til Bold.

Sagt med andre ord, skal Jacob Lauesen og Parken helt konkret vide, om en mulig investering kan regnes hjem i løbet af perioden frem mod 2090.

Et større millionbeløb
Parken slipper i hvert fald ikke lige så billigt denne gang, som da man i 2020 udskød hjemfaldspligten til 2060.

Ved den lejlighed betalte man blot én mio. kr. til Københavns Kommune for at udskyde hjemfaldspligten.

Det gjorde man, fordi det var et led i en gammel aftale fra dengang, hvor Parken overtog nationalarenaen omkring 1990. Her lå det simpelthen i aftalen, hvor meget der skulle betales for at forlænge hjemfaldspligten.

I dag er virkeligheden en helt anden. Her skal i stedet betales markedsprisen for en forlængelse. 

Og den udregning sker efter et ganske kompliceret regnestykke, som valuaren skal lave.

Sikkert er det, at der er tale om et større millionbeløb, som Parken skal betale til Københavns Kommune.

Formentlig et trecifret millionbeløb som Parken står til at betale for udsættelsen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Lang proces
Hvis du drømmer om nyrenoveret Parken i løbet af ét-to år, kan du godt glemme det.

Tidshorisonten kan sagtens blive fem-seks år på projektet, fordi der først og fremmest skal laves en ny lokalplan. Den slags har det med at trække længe ud. Vedtagelse af en lokalplan kan uden problemer strække sig over to-tre år i Københavns Kommune.

Siden kommer hele byggeperioden og den måske mest vanskelige beslutning, hvis Parken skal udvides: Hvor skal FC København og landsholdet spille imens en udbygning foregår over en periode på et-to år.

Der er lang vej og mange vanskelige beslutninger, før man med sikkerhed kan konkludere, at Parken bliver renoveret og udvidet.

Så hverken FC Københavns fans eller DBU skal glæde sig for tidligt, inden et nyt Parken står færdigt og klar. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

FCK

3 - 2

AGF

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce