De europæiske turneringer, som vi kender dem, er snart fortid.
I stedet for det klassiske gruppespil overgår både Champions, Europa og Conference League til en ligastruktur med 36 hold, der møder hinanden på kryds og tværs.
I Champions League og Europa League spiller man mod otte forskellige modstandere - fire ude og fire hjemme, inden der er knockout-kampe på menuen, mens det i Conference League er seks kampe før knockout.
Fordi strukturen bliver anderledes, har UEFA også været nødt til at ændre koefficientsystemet.
I hovedtræk er det, som vi kender det, men der er blevet skruet på bonuspointene, så der er forholdsmæssigt flere bonuspoint end tidligere at hente i Champions League.
Artiklen fortsætter efter billedet

Daniel Rommedahl er Director of Football Operations & International Affairs i FC København og sidder i bestyrelsen hos ECA, der varetager klubbernes interesser i europæisk fodbold.
Han er ganske positiv omkring det nye koefficientsystem.
- Indstillingen fra alle har været, at systemet og modellen faktisk er ganske fin, og så skulle der måske nogle små justeringer til hist og her.
- Den væsentligste ændring er, at man har indført bonuspoint inde i ligasystemenerne i stedet for kun at give koefficientpoint for sejre, uafgjorte og avancement.
- Når man simulerer alle tre turneringer, stiger det hele med 12-13 procent. Det gennemsnitlige antal koefficientpoint, som man får i de tre turneringer, forventes at stige nogenlunde med det samme, siger Daniel Rommedahl til Bold.
Ændrer det noget for dansk fodbold?
- Hvis man skal udpege en lille vinder, som man ellers sjældent kan i sådan noget her, så er det faktisk, at man stadig har rigtig gode muligheder for at lave mange point i Conference League.
- Selvfølgelig er det ikke Conference League, vi går efter, men det er ikke usandsynligt, at vi en gang imellem vil ramme den turnering, og hvis vi gør det, så kan det godt være, at det ikke er økonomisk, at det stikker helt af, men man kan altså lave virkelig mange koefficientpoint, som vi også har gjort før, siger Rommedahl.
FC København endte i 2021/22-sæsonen i Conference League, hvor det blev til sejre i fem af seks gruppekampe, avancement og dermed en ordentlig omgang koefficientpoint.
I de seneste to sæsoner har FCK formået at gå hele vejen til Champions Leagues gruppespil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Champions League
Europa League
Conference League

































