2026-06-24 12:23:08

Officielt: FCK ansætter Kristjaan Speakman

FC København bekræfter onsdag på sin hjemmeside, at Kristjaan Speakman er blevet ansat som ny fodbolddirektør.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 27. jun

FCK

vs

MJÄ

Efter 122 dage uden sportsdirektør er FC Københavns søgen forbi. 

Onsdag bekræfter løverne således på sin hjemmeside, at Kristjaan Speakman er ny mand i hovedstadsklubben, hvor han bliver 'Director of Football'.

Speakman vil referere til bestyrelsen for F.C. København P/S, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Den 47-årige englænder kommer til at have det overordnede ansvar for samtlige sportslige afdelinger i FCK, hvilket indebærer både førsteholdet, talentafdelingen, kvindeholdet og FC Rosengård.

Henrik Møgelmose, bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment, glæder sig over, at man nu er nået i mål med ansættelsen.

- Det er med stor glæde, at vi kan byde Kristjaan Speakman velkommen til København. Vi har haft et meget omfattende rekrutteringsforløb, og Kristjaan har gjort et stærkt indtryk gennem hele processen. Han er præcis den profil, vi har søgt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Officielt: FCK ansætter Kristjaan Speakman
Foto: FCK Media

- Kristjaan er handlekraftig og selvsikker, og han har stærke lederegenskaber. Han kombinerer et tydeligt strategisk instinkt med en klar sportslig vision samt en dyb forståelse for talentudvikling. 

- Vi er ikke i tvivl om, at han er det rigtige valg for FC København, siger Henrik Møgelmose til klubbens hjemmeside.

Den nye FC København-boss tiltræder sin stilling den 1. juli.

Bold kunne allerede søndag fortælle, at FCK var nået til enighed med den 47-årige englænder, som altså nu er blevet præsenteret i Superliga-klubben. 

Kristjaan Speakman kommer senest fra jobbet som sportsdirektør i Sunderland og har tidligere været ansat i klubber som Birmingham og Derby. 

Podcast Cover

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!

Drømmeklubben | Afsnit 4

Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?

Læs mere
-38:11

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 27. jun

FCK

vs

MJÄ

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce