Thomas Delaney skal ingen vegne.
FC København-spilleren har ikke skjult, at han kun har øjne for løverne, og nu har han fået sit ønske opfyldt.
FCK meddeler, at de forlænger samarbejdet med Delaney, så det nu løber et år endnu.
- Jeg er virkelig glad for, at vi er enige om at forsætte et år mere, for jeg kan selvfølgelig ikke se mig selv spille i en anden klub. F.C. København er min klub - det er her, jeg hører til, og jeg har stadig masser at give af.
- Jeg kan næsten ikke vente med at tage hul på næste sæson! Vi skal tilbage på toppen, hvor vi hører til, men først og fremmest er der lige nu fuld fokus på at slutte denne sæson af med at sikre vores europæiske deltagelse, siger Thomas Delaney i pressemeddelelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

34-årige Delaney har været i FC København over to omgange, og han står i alt noteret for over 300 kampe for den københavnske klub.
Han har undervejs vundet seks danske mesterskaber og fem pokaltitler med FCK, som han også har ført ud i Europa ad flere omgange.
Delaney og FCK har en sidste kamp i den her sæson, og den venter torsdag, hvor man møder ærkerivalerne fra Brøndby IF om en plads i Conference League-kvalifikationen.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC København
3F Superliga

























