FC København har fundet afløseren for Peter Christiansen.
Valget er faldet på Sune Smith-Nielsen, der tiltræder jobbet fra den 1. juli. Det meddeler FCK i en pressemeddelelse.
- Vi anser Sune Smith-Nielsen for at være en af Danmarks største fodboldfaglige kapaciteter. Han er en stærk leder, som med et sikkert strategisk fokus formår at skabe performancemiljøer på højt internationalt niveau.
- Vi kender hans ærgerrighed og dedikation, og for os er han den helt rigtige til jobbet som sportsdirektør. Derfor er vi rigtigt glade for, at Sune har takket ja til at blive vores nye sportsdirektør, siger bestyrelsesformand, Henrik Møgelmose.
Sune Smith-Nielsen har været i FCK siden 2008, og han kommer til fra en stilling som udviklingsdirektør for F.C. Københavns Talentafdeling.
- Sune Smith-Nielsens resultater taler for sig selv. Det har været imponerende at være vidne til den udvikling af talentafdelingen, som han har stået i spidsen for. Hans tilgang til fodbold, hans spilforståelse og hans arbejde med FCK-modellen er helt unik.
- I bestyrelsen har vi gennemført en grundig søgeproces med flere mulige kandidater, og vi er meget stolte over, at vi finder vores nye sportsdirektør i egne rækker.
- Sune Smith-Nielsen er en kulturbærer i klubben, og han ved alt om, hvilke ambitioner og forventninger han skal leve op til.
- For os er der ingen tvivl om, at Sune Smith-Nielsen kan løfte os til det næste niveau som sportsdirektør for F.C. København, lyder det.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga



































