Pantelis Hatzidiakos har formentlig spillet sin sidste kamp for FC København.
Den græske stopper nærmer sig således et skifte til hjemlandet, hvor han ventes præsenteret i PAOK inden for den nærmeste fremtid.
Over for Bold og den fremmødte presse bekræfter Kristjaan Speakman da også, at Hatzidiakos er på vej væk fra den danske hovedstad.
- Pantelis forlader klubben, når han har skrevet under med sin nye arbejdsgiver. Det er der løbende dialog omkring, hvilket alle ved. Det er der ingen grund til at skjule.
- Vi er nødt til at respektere alle parter i den proces, når man skal flytte sig selv, sin familie og flere forskellige andre ting.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når handlerne er gennemført, vil vi kommunikere på en optimal måde, lyder det fra FCK-bossen.
Skifter Achouri?
Pantelis Hatzidiakos er ikke den eneste spiller, der kan være på vej væk fra Superliga-klubben.
Ifølge L'Équipe er løverne således tæt på at nå til enighed med San Diego FC om et salg af Elias Achouri.
Så langt er man dog ikke i processen, forsikrer Kristjaan Speakman.
- Han er en spiller, der sagtens kunne komme et bud på i løbet af transfervinduet, men der har ikke været noget endnu.
- Han var tæt på at forlade klubben i januar og har gjort det rigtig godt. Han er en god knægt, hvilket jeg fandt ud af forleden, da vi drak en kop kaffe.
- Men fodbold er en forunderlig verden. Det ene moment er spilleren her, og det næste kan han være væk. Så vidt jeg forstår det, er det ikke fordi, at han ønsker et skifte væk fra klubben.
- Men hvis der kan laves en handel, er vi altid åbne for at kigge på, om det kan være noget, der kan komme os til gode, lyder det fra FCK-bossen.
Jordan Larsson er ligeledes blevet meldt snublende tæt på et FCK-exit, hvilket du kan læse mere om her.
Den svenske offensivspiller deltog ikke i torsdagens testkamp mod Viborg, hvilket også var tilfældet for Pantelis Hatzidiakos, som angiveligt allerede befinder sig i Grækenland.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.


FC København
3F Superliga




































