Victor Kristiansen bliver ikke billig, hvis han skal væk fra FC København.
Onsdag skrev den engelske avis The Telegraph, at Leicester er i dialog med FC København om en mulig Victor Kristiansen-handel for mellem 42 til 68 millioner kroner.
Peter 'PC' Christiansen, der er sportsdirektør i FCK, vil ikke svare på, om man har snakket med Leicester, men han slår fast, at den nævnte pris er alt for lav.
- Jeg kommer ikke til at kommentere på enkeltspillere, og derfor gør jeg det heller ikke på VK og hans situation.
- Han har jo været inde i en fantastisk udvikling, og han burde nok også havde været med til VM, men det er let at kigge i bakspejlet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en fantastisk spiller, som vi har en lang aftale med, og vi er glade for ham i FC København.
- Jeg kan i hvert fald garantere, at han ikke kommer til at forlade FCK for 60 millioner eller mindre, fortæller Peter 'PC' Christiansen.
Victor Kristiansen har spillet i FC København i hele karrieren, og han har kontrakt til udgangen af 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga




































