Naboerne til Parken har i længere tid været utilfredse med FC Københavns såkaldte Fan Village, som er blevet afholdt i forbindelse med klubbens hjemmekampe.
Ifølge beboerne i det nærliggende Brumleby har fanarrangementet medfødt støj og andre gener, og derfor har et politisk flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune besluttet at sætte en stopper for de midlertidige tilladelser, der har gjort tiltaget muligt. Det skriver TV2 Kosmopol.
- Vi ser det som en måde at være løsningsorienteret på. Der har været for meget larm og rod i forbindelse med fanzonen nede ved Brumleby, men vi vil gerne gå i dialog med Parken og undersøge en anden placering, siger Morten Melchoirs (K) til TV 2 Kosmopol.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han slår derefter fast, at en ny placering skal godkendes, før en ny fanzone kan etableres.
FC København tager hul på mesterskabsspillet søndag d. 2 april, hvor duksene fra FC Nordsjælland kommer på besøg i Parken.