2026-08-12 18:28:14

Rammerne på plads: FCK detaljer fra Maseko

Efter et længerevarende forhandlingsforløb er FC København og Mamelodi Sundowns tæt på at nå til enighed om en transfer af 22-årige Thapelo Maseko, erfarer Bold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

1H

FCK

1 - 0

DEB

En kulørt transfersaga er gået ind i sin afsluttende fase.

FC København har den seneste tid arbejdet på at hente Mamelodi Sundowns’ kantspiller Thapelo Maseko, og nu kan Bold fortælle, at de to klubber er tæt på at være helt enige om aftalens rammer, der vil sende den 22-årige sydafrikanske landsholdsspiller til den danske hovedstad denne sommer.

Ifølge Bolds oplysninger er parterne så langt i processen, at kantspilleren og hans lejr allerede er gået i gang med at planlægge deres tur til København for at færdiggøre skiftet.

Dermed er det de sidste detaljer, der skal henover målstregen.

Thapelo Masekos navn dukkede op i de danske spalter i sidste uge, da mediet The Times i Sydafrika kunne beskrive, at Mamelodi Sundowns blandt andet blokerede et skifte til FC København, der angiveligt havde budt på offensivspilleren.

Det samme havde et par andre klubber.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Rammerne på plads: FCK detaljer fra Maseko
Foto: Eloisa Sanchez/Reuters/Ritzau Scanpix

De afviste bud skulle have medført, at Thapelo Maseko ikke har trænet med sine holdkammerater den seneste tid, mens han også skulle være blevet smidt ud af klubbens WhatsApp-gruppe.

Siden pustede hovedpersonen selv til ilden og indikerede kraftigt, at han gerne ville FC København, da han sidste torsdag delte en story på Instagram, hvor han så FCK's kamp i Conference League-kvalen mod Debrecen og ovenikøbet havde tilføjet en 'destinationsmarkør' henover billedet. 

Maseko kom til Sundowns i 2023 og har i løbet af sin tid i klubben været udlejet til AEL Limassol på Cypern, hvor han genfandt formen, hvilket sikrede ham en plads på det sydafrikanske landshold til VM.

Sydafrikaneren spillede en stor rolle ved sommerens VM-slutrunde, hvor han fik spilletid i tre ud af de fire gruppekampe - han scorede endda målet i 1-0-sejren over Sydkorea.

Nu peger det hele i retning af, at Maseko inden længe sætter kursen mod Østerbro.

Podcast Cover

Kan AGF-fiasko gavne Danmark?

Hattrick | Afsnit 172

Dagens Hattrick starter med en beretning fra AGF's 0-4-nederlag i Baku, der resulterede i et exit fra Champions League-kvalifikationen.

Læs mere
-18:13

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

1H

FCK

1 - 0

DEB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce