2025-05-30 06:30:00

Rørt til tårer: Diks krænger FCK-hjertet ud

Kevin Diks lægger ikke skjul på, at farvellet til FC København bringer et hav af minder og følelser frem i ham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på MCH Arena
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

FCK

3 - 0

SIF

3'
10
Jordan Larsson
Mål
34'
20
Lukas Lerager
Mål
38'
30
Mohamed Elyounoussi
Mål

En rutsjebanetur af følelser. 

Sådan beskriver Kevin Diks selv det, han gennemgik, da han torsdag aften lod sig skifte ud i det 71. minut af pokalfinalen på MCH Arena. 

Det var den indonesiske forsvarsspillers for nuværende sidste optræden i FC København-trøjen, og det fik tårerne til at trille ned ad hans kinder. 

For lige dér, i det moment, poppede fire år med gode minder, uforglemmelige oplevelser og gode venskaber op i erindringen.

- Det var ikke krokodilletårer. Det var tårer fra bunden af mit hjerte, fastslår Diks, da han møder den skrevne presse efter 3-0-sejren over Silkeborg i pokalfinalen. 

Det emotionelle moment ved udskiftningen blev ikke nemmere af, at samtlige holdkammerater hastede hen med søde ord. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Rørt til tårer: Diks krænger FCK-hjertet ud
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Jeg vil ikke sige alt, hvad de sagde, men det, der gik mest igen, var tak. De takkede for vores tid sammen og for alle de gode minder. 

- Folk sagde selvfølgelig også nogle personlige ting, som fik mig til at græde lidt mere, fordi det er nogle ting, man virkelig værdsætter, siger Diks. 

Helt knust
Siden januar har Diks været bevidst om, at han var i gang med sit sidste halve år i FCK.

Derfor gjorde det ekstremt ondt på ham, da han i april blev skadet i hjemmebanederbyet mod Brøndby og efterfølgende fik besked om, at sæsonen formentlig var slut. 

- Jeg var helt knust. Jeg havde ingen fodboldmæssig kontrol i forhold til at kunne hjælpe holdet, siger Diks, der prøvede at bidrage så meget som muligt uden for grønsværen. 

- Jeg fosøgte at hjælpe drengene på udebaneture og så videre, men når du ikke en gang selv kan træne, er det svært at gøre sådan nogle ting. 

- Men jeg gjorde det for at være den bedst mulige holdkammerat, siger Diks. 

'Du kan skrive en bog'
Modsat prognosen formåede Kevin Diks til sin egen og FCK's store begejstring at komme sig hurtigt nok til, at han kunne gøre comeback i guldkampen på sidste spilledag mod FC Nordsjælland.

Og torsdag var han så i stand til at starte inde og bidrage til, at The Double kom i hus for løverne. 

- Du kan nærmest skrive en bog om det, siger Diks med et stort smil på læben. 

- At det lykkedes mig at komme tilbage til de to kampe er helt fantastisk. 

Vil følge FCK
Nu venter et nyt eventyr i Mönchengladbach, men én ting er sikkert. 

Diks kommer fortsat til at følge FCK. 

- Alle ved, at jeg kommer til at savne det her sted så meget. Jeg kommer til at besøge København så meget som muligt, så jeg kan se FCK vinde endnu mere, siger indoneseren, som afslutningsvis afslører, hvad Jacob Neestrup sagde til ham på bænken. 

- Han sagde: 'Tusinde tak for alt, jeg sætter virkelig pris på det' 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

FCK

3 - 0

SIF

3'
10
Jordan Larsson
Mål
34'
20
Lukas Lerager
Mål
38'
30
Mohamed Elyounoussi
Mål
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce