Mathew Ryan lavede lørdag aften stor fejl ved VM, da Australien blev sendt ud af ottendedelsfinalen mod Argentina med 1-2.
Ved argentinernes 2-0-scoring sendte Ryan bolden lige ud i fødderne på en argentinsk angriber, og det blev hurtigt straffet med en scoring.
Kort efter gik FC København-holdkammerat Kamil Grabara til tasterne på Twitter, hvor han sendte en stikpille til den australske målmand, som tidligere har udtalt, at Grabara stod i FCK på grund af politik.
- Det må have været politik. Helt sikkert, skrev Grabara tørt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tweetet fra Grabara nåede hurtigt til Qatar, og efter slutfløjt blev Ryan spurgt ind til polakkens ironiske skriv på de sociale medier.
- For at være ærlig, så er jeg ikke overrasket. Men hans mening bekymrer mig ikke, udtalte Ryan til The Sydney Morning Herald.
Mathew Ryans agent har tidligere udtalt, at målmanden skal væk fra FCK til vinter. Det kan du læse mere om her.