2026-07-26 20:40:00

Speakman forstår FCK-fansene: Jeg er også utålmodig

Kristjaan Speakman forstår FCK-fansenes frustration over den manglende transferaktivitet, men understreger, at klubben ikke vil forcere forstærkningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

onsdag 29. jul

FCK

vs

POL

FC Uambitiøse?

Sådan lød det blandt andet på et banner forud for søndagens opgør mod Lyngby, hvor FC København-fansene udviste deres store utilfredshed med klubbens ageren i transfervinduet.

Selve banneret så fodbolddirektør Kristjaan Speakman ikke, men han forstår godt, at der er både utilfredshed og utålmodighed at spore.

Det fortæller han til Bold og resten af den skrevne presse efter søndagens 3-2-sejr over Lyngby Boldklub i Superligaen.

- Jeg forstår godt, at fansene gerne vil se forandringer og et bedre hold. Transfers bliver selvfølgelig nærmest en målestok for det. Jeg er ikke naiv, så jeg forstår det godt.

- Vi har ambitioner, og vi forsøger at vise dem gennem nye spillere. Men indtil vi gør det, kan jeg stå her og sige hvad som helst. Det vil ikke veje særlig tungt, før der kommer spillere ind ad døren, som fansene føler kan forbedre holdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Speakman forstår FCK-fansene: Jeg er også utålmodig
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der er dog en forklaring på, hvorfor FCK ikke har hentet flere forstærkninger endnu.

- Vi er alle i den samme situation, for vi er utålmodige, og fansene er utålmodige. Det er et meget vanskeligt tidspunkt. Vi er allerede to kampe inde i sæsonen, mens andre klubber først lige er begyndt på deres opstart.

- Hvis nogen havde forsøgt at hente en af vores spillere i den første uge af vores opstart, havde vi sandsynligvis også forsøgt at trække tiden. Timingen og rækkefølgen i tingene er derfor virkelig vanskelig for os lige nu.

Vil ikke forcere det
Kristjaan Speakman køber dog ikke præmissen om, at de manglende indkøb skyldes, at FCK ikke er ambitiøse.

- Jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om ambitioner. Den eneste måde, vi kan vise vores ambitioner på, er ved at få aftalerne på plads og få spillerne hertil.

- Der er spillere, vi godt kan lide, og som vi mener er tilgængelige. Vi har dialoger, og vi kan også have aftaler på plads med spillere. Men vi venter på, at klubberne kan godkende det.

- Når vi begynder så meget tidligere end mange andre ligaer, skaber det selvfølgelig stor utålmodighed hos mig selv, træneren, fansene og alle andre.

Den engelske fodbolddirektør peger samtidig på, at han ikke ønsker at tilfredsstille behovet for forstærkninger her og nu ved at forcere tingene. 

- Vi kunne have hentet en spiller i går, i aften eller i morgen, for der er rigtig mange spillere, som gerne vil spille for FC København. Så kunne alle måske være glade i morgen, men om et år ville spørgsmålet være, hvorfor vi hentede den spiller.

- Det handler om at sikre, at vi træffer den rigtige beslutning nu, men også at vi ikke står her næste sommer med de samme spørgsmål.

FC København har indtil videre hentet både Felix Beijmo og Alex Kral på en fri transfer. 

Sommerens transfervindue i Danmark løber til og med onsdag den 2. september.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

onsdag 29. jul

FCK

vs

POL

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce