2022-09-28 15:57:53

Ståle svarer på FCK-kritik: Engell og Kvist var pot og pande

Ifølge Ståle Solbakken var den netop fyrede mentaltræner i FC København Christian Engell som pot og pande med William Kvist, der sidder i Parken Sport og Entertainment.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

- Da jeg tiltrådte i FCK for små to år siden, mødte jeg ind til en kæmpe rodebutik. 

Sådan skrev Christian Engell tirsdag i et Facebook-opslag, som han lavede kort efter, at han blev fyret som mentaltræner i FCK.

Engell blev ansat hos løverne kort tid efter Ståle Solbakkens afskedigelse, og mentaltræneren beretter altså, at klubbens tilstand på det tidspunkt var på et absolut lavpunkt. 

- Faciliteterne var elendige. Store dele af trup­­­pen udhungret. Relationerne mellem A-holdet og talentafdelingen stort set ikke eksisterende. Selv­for­stå­el­­sen enorm. Men fundamentet revnet, hullet og itu, skriver han blandt andet.

I kølvandet på Engells beretninger har Ekstra Bladet talt med Ståle Solbakken. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ståle svarer på FCK-kritik: Engell og Kvist var pot og pande
Foto: Jure Makovec/AFP/Ritzau Scanpix

Den norske landstræner har ikke meget at sige til kritikken, men han hæfter sig ved, at Christian Engell og William Kvist, der er bestyrelsesmedlem i Parken Sport og Entertainment, var som pot og pande.

- Jeg ved ikke, hvad han har lavet i FCK. Jeg ved bare, at William Kvist brugte ham meget. De to var pot og pande, siger Solbakken til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Engell blev tirsdag fyret i FCK, da klubbens nye cheftræner Jacob Neestrup ønsker at sætte sin egen stab.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

30 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0