2026-08-20 20:43:44

Svensson efter FCK-remis: Lige så svært som forventet

Bo Svensson så en middelmådig præstation fra sit mandskab, da FC København spillede 0-0 ude mod Inter Turku torsdag aften. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

INT

0 - 0

FCK

FCK drager fra Finland med et 0-0-resultat i bagagen efter torsdagens udekamp mod Inter Turku.

Opgøret blev spillet på kunstgræs, og det fik ifølge cheftræneren en indflydelse på, hvordan opgøret forløb.

Det fortæller han ifølge FCK's hjemmeside efter slutfløjt. 

- Det blev lige så svært som forventet mod et godt hold, der er vant til at spille på det her underlag.

- Vi fik et resultat med, så vi kan gøre arbejdet færdigt i Parken, hvor jeg forventer et helt andet kampbillede end i aften. Men banen skal ikke være nogen undskyldning, det er bare anderledes at spille på, siger Bo Svensson.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Svensson efter FCK-remis: Lige så svært som forventet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCK-træneren er tilfreds med, at løverne formåede at holde Inter Turku fra fadet. 

- Jeg glæder mig over, at vi spillede til nul igen, og jeg synes, at vi så stabile ud i vores defensive organisation, men vi havde det svært på bolden, og offensivt kom vi ikke til så mange chancer.

- Vi valgte ikke at gå op og presse dem så højt, for vi så hvordan Basaksehir blev straffet for det, så derfor stod vi lavere for ikke at give bagrum til deres hurtige angribere. De kom til nogle få store chancer, som Alex reddede fremragende, og han stod en flot, fejlfri kamp i dag, og vi havde også en stor chance til López, men ellers var der ikke mange store chancer i kampen, siger Svensson.

Returkampen spilles torsdag i næste uge med kickoff 19.00 i Parken. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

INT

0 - 0

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce