2026-04-10 13:00:00

Svensson forbereder transfers: Gik i gang før jeg startede

Bo Svensson og den sportslige ledelse i FC København er allerede i fuld gang med at forberede sommerens transfervindue, hvor der er lagt op til en del aktivitet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

RAN

1 - 2

FCK

Ni kampe.

Mere får Bo Svensson ikke at arbejde med, før FC Københavns sæson er slut.

Den første endte med en 7-0-sejr over Silkeborg, inden der nu venter yderligere syv opgør i Superligaen og en pokalfinale mod FC Midtjylland.

Det betyder også, at der ikke er længe til, før sommerens transfervindue åbner, og den nye cheftræner sammen med den sportslige ledelse skal beslutte, hvilke ændringer der skal ske i truppen.

Men det arbejde er allerede i fuld gang.

Det fortæller Bo Svensson til den skrevne presse efter torsdagens træning.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Svensson forbereder transfers: Gik i gang før jeg startede
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Mit arbejde begyndte allerede før, jeg trådte ind i klubben. Jeg har jo set en del kampe. Så er der noget i forhold til, når man får et indtryk af de dynamikker, der er, og når man ser dem tæt på til træning og i dagligdagen.

- Men vi er jo i gang. Alt andet ville være mærkeligt. Man skal også hele tiden være i gang med at tænke fremad, fortæller cheftræneren.

Bo Svensson er derfor lige ved atat danne sig et indtryk af både gruppen som helhed og de individuelle spillere.

Men om der skal ske markante ændringer til sommer eller ej, vil han ikke svare direkte på.

- Jeg kan ikke stå og sætte tal på. Det er lidt vattede svar, jeg kan give. For selvfølgelig kommer der til at ske ændringer.

- Som jeg har sagt fra dag ét, så er FCK ikke en klub, der er tilfreds med at være der, hvor vi er i turneringen. Der skal optimeres på alt, og det er det, der står øverst på sedlen. Men jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om, hvor mange og hvem.

FC København skal forsøge at følge op på søndagens store sejr, når de søndag aften gæster Randers.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

RAN

1 - 2

FCK

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce