Roony Bardghji har været udeladt fra truppen til FCK's seneste tre kampe.
Først skyldtes det sygdom, men ved de seneste to udtagelser har det handlet om, at Jess Thorup har set i andres retninger.
Det forklarer cheftræneren efter søndagens sejr over Brøndby IF.
- Lige pt. er det jo en prioritering fra min side i forhold til at kigge andre vej. På den anden side handler det hele tiden om at være meget afklaret i forhold til, hvad gør man ved de spillere, der ikke spiller nok, siger han og fortsætter.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Roony får en stor indflydelse i den kommende periode, hvor vi kommer til at spille rigtig mange kampe, nen når han får chancen, skal han være bedst muligt forberedt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor havde jeg en snak med ham i går, hvor jeg sagde, at det er vigtigt for mig, at han får spillet nogle minutter, og derfor spillede han 60 minutter i går (lørdag, red.) på U19-holdet.
Hvordan tog han det?
- Det tog han fint. Jeg var selv ude at se kampen, og han spillede 60 rigtig fine minutter, så det var, som vi havde håbet på, siger Thorup.
16-årige Roony Bardghji har kontrakt med FC København frem til udgangen af 2023.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga

































