2024-06-14 07:44:07

Tobias Grahn fortryder: Skulle have valgt FCK

Tobias Grahn indrømmer nu, at han skulle have takket ja til et tilbud fra FC København, da det ville have givet ham en bedre landsholdskarriere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 0

SIF

Lyngby, AGF, OB og Randers.

Det er nogle af de danske klubber, som Tobias Grahn nåede at repræsentere gennem sin aktive karriere.

Svenskeren har været vidt omkring i Europa, men når Grahn ser tilbage på sin karriere, fortryder han især én ting.

I et interview med podcasten Lundh fortæller Grahn, at han skulle have valgt at skifte til FCK.

- Jeg traf nok forkerte valg, hvis man kigger i bakspejlet, Man ved aldrig, hvor det ville have ført mig hen, hvis man havde valgt et andet spor. 

- Jeg havde et tilbud fra FC København, da jeg valgte at tage til udlandet, og det havde måske været en bedre mulighed for mig at tage til FC København. Der var flere landsholdsspillere, Tobias Linderoth og nogle andre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tobias Grahn fortryder: Skulle have valgt FCK
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

- Jeg var en spiller, der gjorde det rigtig godt i den danske liga, og hvis jeg var kommet til Danmarks bedste klub, der spillede i Champions League hvert år, som de gjorde der, så havde jeg måske haft 100 landskampe under mig i dag.

I stedet blev det kun til fire landskampe for Grahns vedkommende, og det kan han godt være bitter over i dag.

- Selvfølgelig tænker jeg ofte de tanker. Jeg fortryder det lidt, og jeg er lidt bitter over, at jeg ikke har fået lov til at spille med i hverken EM eller VM.

Tilbage i 2007 forlod Grahn dansk fodbold, da han skiftede fra AGF til Gimnastic i Spanien.

Tidligere har Grahn dog udtalt, at han allerede i 2006 afviste at skifte til FC København, da han ikke kunne se sig selv i hovedstaden på en femårig aftale.

44-årige Tobias Grahn stoppede sin aktive karriere i 2014, hvor sidste destination blev Gentofte VI.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 0

SIF

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce