2024-05-19 14:09:02

Trods CL-succes: Det er aldrig godkendt for FCK

Selv om FC København leverede historiske resultater i Champions League, vil sæsonen ikke være godkendt, hvis klubben misser mesterskabet i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold til FCK-træning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

AGF

3 - 2

FCK

Sæsonen har budt på gigantiske opture i Champions League, men i Superligaen er det ved at gå galt for FC København.

Med to spillerunder tilbage fører FC Midtjylland Superligaen med tre point mere end FCK, mens Brøndby også ligger foran løverne.

Selv om FCK endte med at gå videre fra Champions League-gruppespillet i en gruppe med Manchester United, Bayern München og Galatasaray, bliver sæsonen dumpet, hvis det ikke ender med mesterskabet i Superligaen.

Det fastslår Jacob Neestrup inden søndagens FCK-træning.

- Det er aldrig godkendt, hvis vi ikke vinder Superligaen. Det er sådan, det er, og det er en præmis, siger FCK-træneren.

Så det vil være en fiasko?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Trods CL-succes: Det er aldrig godkendt for FCK
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Nu bruger du det ord. Jeg siger, at hvis vi ikke vinder Superligaen med FC København, så er det ikke godkendt, lyder det fra Neestrup.

Vil være en kæmpe skuffelse
Rasmus Falk blev også bedt om at evaluere sæsonen, hvis mesterskabet glipper for FCK.

- Jeg synes, at det er svært, fordi det er en kæmpe skuffelse, hvis vi ikke bliver danske mestre. Det lægger vi ikke skjul på, og vi tager også imod alt det, der skulle komme, fordi det er den store målsætning i København.

- Det er også over alt andet, men man er nødt til at dele det op, fordi den europæiske bedrift, hvor vi gik videre fra en fantastisk gruppe, er langt, langt over, hvad man kan forvente.

- Vi slog to gode hold ud for at kunne møde Bayern, Galatasaray og United, og at vi gik videre fra gruppen, er historisk og vanvittigt.

- Men det er stadig Superligaen, der er det altoverskyggende, og derfor vil det være skuffende ikke at vinde. Lad os dog vente med evaluere til om en uges tid eller to, siger Rasmus Falk.

FC København møder AGF tirsdag aften i Aarhus, og det er sandsynligvis en kamp, der skal vindes, hvis guldhåbet fortsat skal leve efter runden for løverne.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

AGF

3 - 2

FCK

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce