FC Københavns bredde er til at få øje på, og den er kun blevet tydeligere i det nye år.
For meget snart er det udelukkende Superligaen, som de danske mestre kan koncentrere sig om, og det betyder også, at der er en del færre kampe at fordele spilletiden på.
Det gik senest ud over tunge navne som Nicolai Boilesen og Peter Ankersen, som var helt udeladt af den 20 mand store trup til kampen mod FC Nordsjælland, ligesom Ori Oskarsson også blev sorteret fra.
Efter mandagens 2-0-sejr spurgte Bold derfor Jacob Neestrup ind til udfordringen.
- FC København har vundet det danske mesterskab to år i træk, og alle har ikke været glade undervejs.
- Det er sådan et lidt dansk spørgsmål for mig i den her kontekst. Alle skal ikke være glade. Alle skal ville vinde mesterskabet med FC København.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan godt forstå, at der er nogle spillere i dag, der er skuffede over, at de ikke spiller og er i truppen, fordi deres talent og deres arbejdsindsats berettiger dem til det. Men FC København er det vigtigste, fastslår cheftræneren.
Alle er ikke tilfredse
Jacob Neestrup anerkender alligevel spørgsmålet, men bemærker samtidig, at spørgsmålene om spillertruppen havde en noget anden karakter i efteråret.
- Jeg forstår godt dit spørgsmål, men for to måneder siden var alle spørgsmål om, at vi havde for få spillere. Vi manglede en sekser, og vi manglede en nier, selvom vi er det mest scorende hold.
- Nu synes man, at vi er for mange spillere. Det er jo ikke sådan, at fordi man har mange kampe i efteråret, så kan vi bare rive aftaler over eller sælge spillere. Det er ikke sådan, det foregår.
- Vi har en bredde, og det er klart, at alle ikke er tilfredse. Lad os bare sige det, som det er. De vil vinde, og de gør deres bedste for FC København og for sig selv, og de træner godt. Det har jeg stor respekt for, og det er sådan, det skal være.
Ud over de tre spillere, der blev siet fra truppen til mandagens kamp, måtte Jordan Larsson, Christian Sørensen og Roony Bardghji se hele opgøret fra bænken.
Sidstnævnte satte Jacob Neestrup også ord på efter sejren Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga







































