Roony Bardghji er tabt for FC København.
Bold kunne i sidste uge løfte sløret for, at den 19-årige svensker ikke forlænger sin kontrakt, der udløber ved årsskiftet, og dermed kan offensivspilleren med det store potentiale have spillet sin sidste kamp i den hvide trøje.
Spørgsmålet, der lige nu svæver i luften, er, om Roony allerede rykker videre i løbet af denne sommer, hvor interesse flere steder fra har været hidsigt beskrevet.
Porto, Marseille og flere spanske klubber er inde i billedet, og nu kan Bold fortælle om en ny og aktuel bejler.
Ifølge Bolds oplysninger har Wolfsburg nemlig meldt sin interesse i den driblestærke svensker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det er måske i virkeligheden ikke så overraskende.
For det vidner endnu engang om, at Peter Christiansen, der er den øverste boss i den tyske storklub, holder et vågent øje med, hvad der rører sig hos hans tidligere arbejdsgiver.
'PC' havde længe snøren ude efter Jacob Neestrup, men FCK-træneren endte med at blive i den danske hovedstad, efter at løverne afviste buddet fra det tyske.
Wolfsburg-chefen har dog haft held med at hente både Denis Vavro og Kamil Grabara til folkevognsbyen.
Hvis FC København skal tjene penge på Roony, skal de sælge ham denne sommer.
Svenskerens kontrakt udløber ved årsskiftet, og det betyder, at han frit kan forhandle med andre klubber med henblik på en forhåndsaftale, når juni bliver til juli.
Det giver de danske mestre under tre uger, før det kan være helt ude af deres hænder.
Som bare 14-årig vandt FCK kapløbet om Roonys underskrift, og det stod fra begyndelsen klart, at der var tale om et talent ud over det sædvanlige.
Derfor var Roony Bardghji også udset til at blive et gigantsalg for københavnerne, og de drømme blev ikke mindre, da han fik debut i Superligaen i en alder af 16 år og 6 dage.
Nu er han tabt for løverne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC København
3F Superliga





































