3F Superliga -17-årig FCM'er: Håndterede nerverne fint
Foto:
2013-09-17 22:00:01
Foto:

17-årig FCM'er: Håndterede nerverne fint

Jonas Gemmer debuterede i går i Superligaen for FC Midtjylland. Han føler selv, at han håndterede nerverne godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For et par uger siden fik 17-årige Jonas Gemmer sin debut for FC Midtjylland. Det skete i pokalkampen mod Vendsyssel, og i aftes var han så klar til Superliga-debut, da han startede inde mod FC Nordsjælland. En opgave den unge midtbanespiller klarede flot.

- Jeg synes egentlig, jeg håndterede nerverne fint, men jeg kunne godt mærke, at tempoet var markant højere end i U19-ligaen, siger Gemmer til Herning Folkeblad.

Gemmer spillede sammen med rutinerede Jeppe Curth og Danny Olsen på midtbanen.

- Det fungerede fint i det første kvarter, men derefter var det ikke så godt i resten af første halvleg, hvor Nordsjælland fik initiativet. Der var vi ikke aggressive nok i presspillet, men det blev bedre igen fra starten af anden halvleg, siger Gemmer.

Jonas Gemmer var den femteyngste debutant i FC Midtjyllands historie.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce