Kun med Bold+
- Når man nævner FC Midtjylland, er det svært kun at nævne én person. Men ofte bliver ét navn alligevel nævnt. I alle mulige sammenhænge. For det er ham, der binder det hele sammen.
Beder du Erik Sviatchenko om at beskrive Claus Steinlein, falder ordene med den største selvfølgelighed. Der er ingen tvivl om, hvad den aktive klublegende og tidligere mangeårige anfører mener om den midtjyske boss, han ser som en enorm inspiration.
Ja, det er svært at sige FC Midtjylland uden at sige Claus Steinlein.
Den 52-årige mand med det skæve gavtyvesmil, den skarpe brille, bornholmske dialekt og for nogle en grænsende til irriterende optimisme har levet et halvt liv gravet godt ned i mulden på heden – de seneste mange år på forskellige topposter i løbet af klubbens forholdsvis korte levetid.
Fire mesterskaber. To pokaltitler. Siden 2015.
For halvanden uge siden sagde fodboldbossen så officielt farvel til sit syv år lange embede som CEO for FCM og goddag til den ypperste stilling i klubben som arbejdende bestyrelsesformand og administrerende direktør for The Football Collective.
Selskabet, Anders Holch Povlsens investeringsselskab Heartland har oprettet til at eje FC Midtjylland og deres portugisiske søsterklub Mafra.

FC Midtjylland
3F Superliga
Europa League