FC Midtjylland har kun Ousmane Diao i karantæne til torsdagens vigtige udekamp i Haderslev.
Umiddelbart efter søndagens guldkamp mod AGF stod FCM-stjernen Dario Osorio ellers til at ryge i skyggen for det gule kort, som Sandi Putros præsenterede ham for efter 70 minutter for en tackling på Eric Kahl.
Det blev nemlig i første omgang registreret som et ’benspænd med fare for modspiller’, hvilket kategoriseres som en grov forseelse, der takseres til seks karantænepoint.
Således ville Osorio ramme 19 karantænepoint, som akkurat ville udløse karantæne.
Men det gule kort blev kort efter ændret til en middel forseelse i form af ’benspænd uden fare for modspiller’, og dermed står Dario Osorio på 17 karantænepoint og slipper for karantæne i Haderslev.
Efter dialog med både dommere og Divisionsforeningen oplyser DBU følgende til Bold:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Umiddelbart efter kampen skete en administrativ fejl, idet dommerteamet fejlagtigt krydsede af i en forkert rubrik ift. forseelsens art.
- Minutterne efter blev turneringsadministrator gjort opmærksom på forholdet. Turneringsadministrator bekræftede og korrigerede registreringen i systemet tidligt den efterfølgende morgen.
- Det er en helt normal procedure, lyder det i et skriftligt svar fra DBU.
Udover Dario Osorio ryger Martin Erlic, Mads Bech og Franculino ifølge SuperStats i karantæne ved næste gule kort, uanset hvor mange strafpoint det takseres til.
Valdemar Byskov skal have fire strafpoint for at udløse næste karantæne.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga



































