Storklubber er ude efter en forholdsvis ukendt FC Midtjylland-spiller.
Ousmane Diomande kom til FC Midtjylland i januar 2022, men han har endnu ikke fået seniordebut for det midtjyske mandskab.
I sommer blev Diomande så udlejet til Mafra i den næstbedste portugisiske række, og lejeaftalen gælder frem til sommeren 2023.
Ifølge B.T. har Diomande klaret det så godt i Portugal, at han nu jagtes af storklubberne Porto og Benfica.
Det portugisiske medie A Bola har også kunne fortælle, at Sporting Lissabon klargør et bud på fem millioner euro for Diomande.
Dog skriver B.T., at der skal mere end fem millioner euro til, hvis Diomande skal væk fra FCM, da han er tiltænkt en stor rolle i næste sæson.
Ousmane Diomande er blot 19 år gammel, og han har kontrakt frem til december 2026 i FC Midtjylland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































