To velkendte ansigter vender retur til den jyske hede.
FC Midtjylland skriver således på sin hjemmeside, at Rilwan Hassan og Mads Albæk er blevet ansat som assistenter på henholdsvis U19- og U17-mandskabet.
Førstnævnte nåede i sin tid at spille hele 264 kampe for Superliga-klubben, inden han i 2019 rykkede videre til Sønderjyske.
- Det er virkelig skønt at være tilbage. Jeg har været væk i et stykke tid, men det føles stadig som mit hjem.
- Jeg har savnet det og har haft en rigtig god start, siger den nu 35-årige nigerianer til FCM's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mads Albæk ser ligeledes frem til endnu engang at have sin hverdag i FC Midtjylland.
- Det er sjovt at være tilbage. At arbejde med de drenge, jeg træner nu, minder mig om min egen tid på akademiet.
- Det giver mening at kunne dele de erfaringer, jeg selv har gjort mig, og på en måde er cirklen sluttet – jeg startede i FC Midtjylland som spiller, og nu starter jeg her som træner.
- Det er jeg både glad, stolt og ydmyg over, fortæller den tidligere midtbanespiller.
Det er henholdsvis Svend Gaversen og Mathias Rahbek, der står i spidsen for U19- og U17-mandskabet i FC Midtjylland.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
























