FC Midtjylland har valgt at belønne et ungt målmandstalent.
Klubben oplyser således, at Liam Selin har forlænget sin aftale i klubben frem til 2029.
Den 18-årige keeper, der er mere end to meter høj, glæder sig over den nye kontrakt.
- Den her aftale betyder meget. Jeg er et godt sted lige nu og har nogle dygtige målmandstrænere i Lasse Heinze på førsteholdet og Marcin Kowalczyk på akademiet. Samtidig er faciliteterne i topklasse.
- Skaderne har forstyrret min udvikling, men det sidste stykke tid har vi eksperimenteret og er lykkes med at finde en stil, der passer til mig som målmand. Det er noget, jeg kan mærke har en positiv effekt i kampene, siger Liam Selin til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCM's målmandstræner, Lasse Heinze, har sat ord på den tårnhøje målmand i forbindelse med kontraktforlængelsen.
- Liam er dygtig med fødderne. Han har et rigtig fint spark og nogle gode færdigheder i spillet med bolden. Samtidig er han en stor målmand, som har nogle kompetencer, der for os er spændende at arbejde videre med.
- Men først og fremmest har han et stort potentiale, og vi skal nu bruge de næste år på at få hans evner ud i fuldt flor. Det er vi ret overbeviste om, at vi – sammen med Liam – kan, siger Heinze til klubbens hjemmeside.
Den 18-årige målmand har været i FCM i to år. I denne sæson har han noteret sig for tre kampe på U19-holdet.
Liam Selin kan også skrive tre U17-landskampe for Sverige på sit CV.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




































