Overvejelserne om at stoppe samarbejdet med Albert Capellas var allerede blevet luftet før søndagens nederlag til Lyngby.
Det fortæller midtjydernes administrerende direktør Claus Steinlein til bold.dk og øvrige medier.
- Sæsonen gik i gang, og henad vejen synes vi ikke rigtigt, at vi så det, vi gerne vil, på banen.
- Vi kunne også se på vores rating, at den faldt stødt og roligt, og derfor blev beslutningen modnet henover processen.
- Da vi mødte Lyngby, havde vi selvfølgelig snakket overordnet med ejerkredsen, bestyrelsen og den sportslige gruppe, og vi havde det sådan lidt, at nu skulle det være.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da vi så ser Lyngby-kampen, besluttede vi, at det var det. Og så skulle vi lige over mandag, og så snakkede vi i går (tirsdag, red.) med Albert for at lave en god proces med afskeden, siger Steinlein.
Onsdag har Claus Steinlein, Svend Graversen og Albert Capellas været til rådighed for pressen for at sætte ord på fyringen, og ifølge FCM-direktøren viser det meget om spanieren, at han stiller sig frem.
- Som I kan se, har Albert kæmpe menneskelige egenskaber ved at møde op i dag (onsdag, red.). Hvis det er en hård tid for FCM, er det en endnu hårdere tid for Albert.
- Han havde håbet på længere snor, men vi synes ikke, at vi så fremskridt, og vi synes ikke, at vi så udvikling hos spillerne, siger Steinlein.
bold.dk har også talt med Albert Capellas, der her sætter ord på fyringen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga





































