2023-03-23 15:30:18

FCM-boss slår fast: Sisto er stadig ikke en del af truppen

Thomas Thomasberg regner ikke med, at Pione Sisto skal være en del af FC Midtjylland-mere, og Claus Steinlein fortæller, at det er en klubbeslutning, som ikke ændrer sig, fordi man har fået ny træner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

OB

1 - 3

FCM

FC Midtjylland har præsenteret Thomas Thomasberg som ny cheftræner, og på torsdagens pressemøde handlede det også en smule om Pione Sisto.

Sisto har det seneste stykke tid ikke trænet med resten af FCM-truppen, og derfor spurgte bold.dk's udsendte reporter, om Thomasberg håbede på at kunne forløse ham.

- Jeg regner ikke med, han skal være en del af truppen mere, siger Thomasberg og suppleres derefter af Steinlein:

- Det er en beslutning, vi har truffet som klub; at Pione Sisto ikke er en del af førsteholdstruppen. Svend og jeg er i gang med at snakke med ham, så den ligger på vores bord.

- Sammen med hans rådgivere skal vi finde ud af, hvordan vi bedst forløser ham, og det er ikke pt i FC Midtjylland. Det ændrer sig ikke, fordi vi skifter cheftræner.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM-boss slår fast: Sisto er stadig ikke en del af truppen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi har haft tre cheftrænere, der alle har ønsket, at han ikke skulle være en del af truppen. Så det er en klubbeslutning, og den har vi stadigvæk.

Så der er ingen chance for, at Pione Sisto spiller for FC Midtjylland igen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal man passe på med at sige, for der har jeg været i gamet længe nok. Han er der i hvert fald ikke i de næste mange kampe, og så er det op til Pione at bevise, om han vil være en del af det.

- Vi har overladt det til hans rådgivere, og Pione ved godt, hvad vi forventer, siger Claus Steinlein.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

OB

1 - 3

FCM

14 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce