2025-01-24 17:12:33

FCM får 25 procent af hele næste Martinez-salg

FC Midtjylland har med salget af Emiliano Martinez til Palmeiras ifølge Bolds oplysninger sikret 25 procent af hele næste fremtidige salg af uruguayaneren. Pakken lander på 10 millioner euro, 75 millioner kroner, med bonusser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

FCM

2 - 2

FEN

FC Midtjylland købte i vinteren 2022 Emiliano Martinez fri af brasilianske Bragantino for i omegnen af 30 millioner kroner, og nu sender de ham videre for noget, der ligner det dobbelte.

For fredag eftermiddag bekræfter midtjyderne salget af den 25-årige uruguayanske landsholdsspiller til Palmeiras, efter at Bold forrige tirsdag kunne fortælle, at man havde indledt forhandlinger.

FC Midtjylland har i processen benhårdt prioriteret at sikre sig en stor videresalgsklausul, der kan vise sig at blive meget lukrativ på sigt.

Ifølge Bolds oplysninger vil 25 procent af hele det næste fremtidige salg af uruguayaneren nemlig tilfalde midtjyderne.

Og det er ikke hverdagskost.

I de fleste tilfælde bliver handler nemlig konstrueret med en videresalgsklausul, hvor det typisk blot er en procentdel af gevinsten, der udløses ved et fremtidigt salg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM får 25 procent af hele næste Martinez-salg
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men i casen med Emiliano Martinez er gevinsten ligegyldig. FC Midtjylland vil få 25 procent uanset, hvad han sælges videre for i fremtiden.

Midtbanespilleren vender dermed retur til det sambaglade land, hvorfra han kom for mere end tre år siden og nu til en klub, der de senere år har indkasseret over 600 millioner kroner på salgene af Endrick til Real Madrid og Vitor Reis til Manchester City.

Forhandlingerne mellem FCM og den brasilianske topklub har stået på i lang tid.

Fodbolddirektør Peter Sand og co. har - foruden den store videresalgsklausul - tacklet samtalerne med målet om at bringe salget af Emiliano Martinez op på niveau med salgene af Frank Onyeka og Jens-Lys Cajuste, man i 2021/2022-sæsonen solgte til henholdsvis Brentford og Reims.

Med bonusser lykkes midtjyderne med det. Man er landet på en samlet pakke, der lyder på 10 millioner euro, 75 millioner kroner.

Martinez nåede 82 kampe i FCM-trøjen og havde kontrakt frem til sommeren 2027.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

FCM

2 - 2

FEN

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce