2022-10-07 07:19:34

FCM fordømmer fan-uroligheder: Ikke vores ansvar

En række Feyenoord-fans skabte store uroligheder både før og under kampen mod FC Midtjylland, som giver fansene ansvaret for balladen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FCM

2 - 2

FEY

21'
0 1
Sebastian Szymanski
Mål
45'
0 2
Orkun Kökcü
Mål på straffe
54'
1 2
Gustav Isaksen
Mål
85'
2 2
Juninho
Mål

Der udspillede sig en række grimme scener både før og under kampen, da FC Midtjylland torsdag spillede 2-2 mod Feyenoord i Europa League-gruppespillet.

En række Feyenoord-fans fik nemlig tilkæmpet sig adgang til flere afsnit rundt om på MCH Arena, hvor FCM-tilhængere holdt til, og det medførte stor tumult samt slåskampe med politiet.

Efter kampen siger marketingdirektør i FCM, Preben Rokkjær, at klubben ikke kan stilles til ansvar for urolighederne, men sender i stedet byrden videre til de hollandske fans.

- I sidste ende vil jeg mene, at det er tilskuernes eget ansvar. Aben er kun et sted, og det er hos dem.

- Lige meget hvad er det voldsomt. Det er voldsomt, at et hold som Feyenoord kan komme til Danmark med deres udebanefans, og de så opfører sig på den måde, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -FCM fordømmer fan-uroligheder: Ikke vores ansvar
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Trods stor sikkerhedsmæssig opgradering i forhold til weekendens kamp mod Viborg FF blev sikkerhedsvagterne udenfor stadion overmandet af et stort antal Feyenoord-tilhængere inden kampen.

- Der skete det, at de stormede vores indgange før kampen og kom dermed ind på flere af vores afsnit. Vi havde ikke mulighed for at stoppe dem udenfor stadion, fordi vi var i klart mindretal, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FCM har kun plads til omkring 700 fans på udebaneafsnittet, men det forlyder, at op imod 2000 Feyenoord-fans havde taget turen fra Holland til Danmark i et forsøg på at få fat i en billet til kampen.

Preben Rokkjær fortæller, at klubben ellers har gjort et ihærdigt forsøg på at undgå at sælge billetter udenfor udebaneafsnittet til hollandske fans.

- Vi vidste godt, at der var mange hollændere i byen, som ikke havde billet til kampen, men vi havde en forventning om, at de ville blive i midtbyen for at se kampen på en bar.

- Vi har forsøgt at sikre os på den måde, at vi ikke har solgt billetter udenfor udebaneafsnittet til andet end danske kreditkort.

- Hollænderne har fået fat i billetterne ved at hive fat i en dansker, som har købt for dem, og det er svært at gardere sig imod, siger Preben Rokkjær.

Marketingdirektøren mener desuden ikke, at klubben kunne have gjort mere for at undgå urolighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har garderet os, så meget som vi overhovedet har kunnet. Det er den største sikkerhedsmæssige opgave, vi nogensinde har påtaget os. Vi er en fodboldklub og ikke en forsvarshær.

-Jeg har aldrig set så mange voldsparate mennesker på et stadion før, men jeg synes, at det var forsvarligt at afvikle kampen, siger Preben Rokkjær.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FCM

2 - 2

FEY

21'
0 1
Sebastian Szymanski
Mål
45'
0 2
Orkun Kökcü
Mål på straffe
54'
1 2
Gustav Isaksen
Mål
85'
2 2
Juninho
Mål

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0