Sommeren 2025.
Modsat hvad der hidtil har været kendt i offentligheden, er det først her, at kontrakten mellem Gustav Isaksen og FC Midtjylland udløber.
Det berettede B.T. tidligere på torsdagen, og nu har bold.dk fået informationen bekræftet hos FCM, der giver udtryk for, at aftalen har været sådan i lang tid.
Hidtil har indtrykket været, at kontrakten løb til sommeren 2024 - blandt andet, fordi transfermarkt oplyser således på Gustav Isaksens spillerprofil.
Ulvene må efter alt at dømme være ganske tilfredse med fortsat at have papir på den 21-årige offensivspiller i to og et halvt år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Isaksen har nemlig udviklet sig til at være en af midtjydernes største profiler og salgsemner.
I efteråret brilierede den lynhurtige kantspiller med flotte præstationer i Europa League, og sidenhen er han blevet kædet sammen med klubber som AC Milan og Dortmund.
Over for bold.dk forklarede hovedpersonen for et par uger siden, at han er åben for et vinterskifte, hvis den rette mulighed opstår. Læs mere om det her.
I indeværende sæson har Gustav Isaksen noteret sig for 27 kampe, otte mål og tre assists på tværs af alle turneringer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
























