


Elias Olafsson har været Mike Tullbergs foretrukne mand mellem stængerne.
Søndag måtte islændingen dog tage til takke med en plads på bænken, da der var topbrag mod FC København i Parken.
Elias Olafsson havde misset et taktikmøde, og så er man automatisk diskvalificeret, siger FCM-træner Mike Tullberg:
- Der ligger ikke så meget bag det, andet end at vi har nogle rammer, som drengene skal overholde. Elias har gjort det fremragende, og han er en god gut, men han missede et taktikmøde på hotellet, og så spiller man ikke.
- Det ved de også godt, men så er der heller ikke en større sag i det. Når jeg står op mandag, så har jeg visket tavlen ren, men spillerne ved godt, at misser man den slags, så sidder man ude.
- Det er ligegyldigt, hvilken spiller det er, eller hvor vi spiller. Sådan er reglerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Så det gælder også, hvis Philip Billing misser et møde inden en pokalfinale?
- Det er sådan, tingene er. Jeg har været tæt på en masse dygtige trænere de senere år, og jeg er overbevist om, at kulturen vinder på den lange bane.
- Jeg ville gerne have spillet med Elias, men jeg havde en fin spiller i form af Jonas Lössl, jeg kunne smide ind, og han spillede en fin kamp.
- Jeg både tror og håber på, at det ikke kommer til at ske igen, siger Tullberg.
Opgøret mellem FCK og FCM i Parken sluttede 1-1.
Elias Olafsson har spillet 80 kampe for ulvene.

Stage vil være landsholdstraktor
Hattrick | Afsnit 63I et stort interview med Bold taler Jens Stage nu ud om sit forhold til både AGF og FCK – og sætter samtidig ord på sin rolle i landsholdshierarkiet.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga





































