I den seneste tid er Emiliano Martinez blevet sat i forbindelse med et skifte til klubber som West Ham og Everton.
Derfor blev FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein fredag aften spurgt, om han har fået henvendelser fra Premier League på midtbanespilleren.
- Nej, ikke endnu. Jeg er også blevet spurgt af fans og bestyrelsen om det. Det er nok endt i mit spamfilter, siger Claus Steinlein med et glimt i øjet og fortsætter.
- Det er klart, at han er en dygtig spiller, og der er sjældent røg i en brand, uden at der er ild i den.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er selvfølgelig noget om det, og han er en rigtig dygtig spiller, siger FCM-direktøren om den mulige interesse for midtbanekrigeren.
23-årige Martinez kom til FCM fra RB Bragantino i sommer på en lejeaftale, der senere blev vekslet til en permanent kontrakt, efter at klubben udnyttede en købsoption.
Midtbanespilleren har noteret sig for 33 kampe for midtjyderne i sæsonen, og han blev for nylig også udtaget til Uruguays landshold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

































