2026-08-29 12:17:19

FCM sælger Valdemar Byskov

Valdemar Byskov rejser til Holland i løbet af weekenden for at gennemgå lægetjek og underskrive en aftale med AZ Alkmaar. Ifølge Bolds oplysninger får FC Midtjylland i omegnen af syv mio. euro, 52 mio. kr., for kantspilleren 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

I morgen d. 30. aug 14:00

SIF

vs

FCM

Der er gang i butikken hos FC Midtjylland i de sidste dage før transfervinduet lukker.

Fredag blev Adam Gabriel solgt til Victoria Plzen, og nu kan Bold løfte sløret for, at Valdemar Byskov bliver næste mand ud ad svingdøren på Heden.

Ifølge Bolds oplysninger har FC Midtjylland solgt den 21-årige dynamiske midtbanespiller til den hollandske topklub AZ Alkmaar. 

Bold erfarer også, at FC Midtjylland får i omegnen af syv mio. euro for talentet. Det svarer til omkring 52 mio. kroner. 

Valdemar Byskov ventes at rejse til Holland i løbet af weekenden for at gennemgå lægetjekket og underskrive en aftale af fireårs varighed.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM sælger Valdemar Byskov
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Den teknisk velfunderede midtbanespiller kommer til det aktuelle tophold i den hollandske Æresdivision.

AZ Alkmaar har aktuelt vundet samtlige tre kampe i denne sæson og indtager førstepladsen i tabellen.

Interessen fra AZ Alkmaar er ikke af nyere dato. Bold beskrev 19. august, at AZ havde kastet kærligheden mod Valdemar Byskov.

Nu er parterne kommet overens om en aftale, der ventes at blive bekræftet i løbet af kort tid.

261812
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Valdemar Byskov var ikke på banen i torsdags, da FC Midtjylland vandt 4-1 over Rijeka og sikrede sig pladsen i Conference League.

Valdemar Byskov er et produkt af FC Midtjyllands eget akademi. Han kom til klubben som 13-årig fra Herning Fremad, og nu drager han ud i verden for at få større udfordringer i udlandet.

Han debuterede for FC Midtjylland i 2022, da han blev skiftet ind i 5-1 sejren over Lazio i Europa League.

Bold har uden held forsøgt at få en kommentar fra FC Midtjylland.

Podcast Cover

Brøndbys store Europa-fordel

Ugens Suppe | Afsnit 7

Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.

Læs mere
-57:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

I morgen d. 30. aug 14:00

SIF

vs

FCM

Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce