FC Midtjyllands nye mand på midten Armin Gigovic er født i Sverige, og så er han tilmed anfører for landets U21-landshold.
Alligevel er det ikke sikkert, at den 20-årige midtbanespiller kommer til at trække i den svenske landsholdstrøje i fremtiden.
Gigovic har nemlig rødder i Bosnien-Herzegovina, og han kan derfor stadig nå at skifte landshold.
Han fortæller dog til bold.dk, at han endnu ikke har hørt fra Bosnien, og han vil derfor vente med at tage sin beslutning.
- Faktisk har jeg ikke hørt noget om det endnu, så vi må se. Det vigtigste for mig er at træne hårdt og gøre det godt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis jeg gør det godt nok for klubben, så kommer udtagelsen til landsholdet. Når den tid kommer, vil jeg tage min beslutning.
- Jeg er i en ny klub, og det fokuserer jeg på, og så må vi se, hvad der kommer til at ske, siger Gigovic til bold.dk.
20-årige Gigovic fik i starten af året en ligalandsholdskamp for Sverige, der tæller som en officiel kamp for det svenske landshold.
Den kamp så Bosniens landstræner, Faruk Hadzibegic, og han udtalte i den forbindelse, at Gigovic er én ud af flere spillere, som man kigger på.
Det kan du læse mere om her.