2025-02-20 08:00:00

I job på 12. år: FCM-fyring tændte en ild i Thomasberg

Thomas Thomasberg gør status på sin trænerkarriere, som har budt på lidt af hvert. Fodboldtrænere er særdeles udsatte, men Thomasberg er ikke blevet fyret siden 2013. Han stortrives i FCM, som er en af to klubber, der betyder noget særligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

- Jeg har et sted, hvor jeg står og spiller dart, hvor jeg har nogle forskellige fodboldbilleder, og der tror jeg også, at det her skal op.

Thomas Thomasberg får instinktivt et smil på læben, når snakken falder på mødet med Jose Mourinho.

Den portugisiske trænerlegende var i karantæne, da Fenerbahce for nylig gæstede FC Midtjylland.

Men efter kampen fik Thomasberg og Mourinho mulighed for at stikke hovederne sammen for en kort stund.

- For mig var det her et moment af en træner, som har været sindssygt dygtig og har vundet så at sige alt, og det var fedt at stå ansigt til ansigt med ham.

- Det var ærgerligt, at det ikke var nede på bænken, men han kom forbi. Jeg synes også godt, man kan se på billedet, hvem der er øverst i hierarkiet, siger Thomasberg med et smil.

- Det var et stort øjeblik, at jeg fik lov at hilse på ham efter kampen. Det er ikke tit, at jeg gerne vil forevige den slags med et billede, men jeg var superglad for, at vi lige nåede at snakke sammen i et minuts tid. 

- Jeg vidste sgu ikke helt, hvad jeg skulle sige til ham. Han fik sagt tillykke, og jeg tror, jeg gjorde det samme, men det føltes lidt akavet, og så var det alligevel rart, at vi nåede at hilse på hinanden, siger Thomasberg og uddyber:

- Hvad er det lige, man skal sige til manden, som har vundet alt og nu kommer og ønsker os tillykke.