Niels Lodberg blev i starten af året præsenteret som ny assistenttræner i FC Midtjylland.
Nu har den tidligere Sønderjyske- og Horsens-spiller været i den midtjyske klub i nogle uger, og han er glad for sin start.
Han fortæller også, at FCM-truppen er fyldt med kvalitet.
- Der er sket meget, og det føles som længere tid. Det er gået utroligt stærkt, og der har været mange nye relationer og nye ansigter. Helt generelt har det været fantastisk for mig at komme til FCM, og jeg er utroligt glad.
Artiklen fortsætter efter billedet

- FCM slår sig på at være en familieklub og et sted med god energi. Det er tydeligt at mærke fra første sekund, at klubben lever op til dette. Jeg har fået en fantastisk velkomst fra alle, så det er rigtig positivt.
- Der er helt vildt meget god kvalitet i truppen. Det er en fantastisk gruppe at være træner for og en fantastisk stab at være en del af. Jeg får lov til at træne nogle fantastiske spillere, så jeg er en glad mand, siger han til klubbens hjemmeside.
FC Midtjylland og Lodberg genstarter 3F Superliga-sæsonen den 20. februar med et møde mod Viborg. Fire dage tidligere møder de Sporting i Europa League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































