- Det er helt sikkert en mulighed, at de er ude resten af sæsonen.
Sådan lød det fra FC Midtjyllands cheftræner Mike Tullberg, da han tidligere i april blev spurgt til situationen med Philip Billing og Junior Brumado.
Mens Philip Billing døjer med akillessene-problemer, har det ikke været fremme, hvilken skade Brumado kæmper med.
Men nu skriver TV 2 Sport, at der er tale om en ribbenskade.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet skriver, at Brumado og Franculino kastede sig ud i en 'venskabelig brydekamp' i omklædningsrummet på Dream 99 i Ikast, hvor Brumado kom til skade.
Angriberen har spillet med et løst ribben og har derfor spillet med korset, men i omklædningsrummet gik det altså galt, og skaden forværredes.
Brumado, der har spillet 40 kampe i sæsonen, har misset de to seneste kampe for FC Midtjylland.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




























