FC Midtjylland har nyt blod klar i angrebet.
De henter nemlig den nigerianske spiller Stanley Iheanacho i søsterklubben CD Mafra.
Det skriver midtjyderne på sin hjemmeside.
I 2024 skiftede nu 21-årige Iheanacho fra netop FCM til Mafra, hvorefter han i sine to år i den portugisiske klub har scoret 17 mål i 65 kampe.
Sportschef Kristian Bach Bak er glad for, at angriberen vender tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Stanley er stadig en ung knægt, som tidligt kom rigtig langt hjemmefra. Han rejste fra Nigeria til Danmark og så fra Danmark til Portugal.
- Han har taget nogle steps i forhold til seniorfodbolden i løbet af de to år, han har været i Mafra. I starten var han en lille del af holdet og skulle kæmpe sig til spilletid, men i sidste sæson bidrog med mål og assists, og spillede en stor rolle. Han er blevet modnet.
- Stanley er et fantastisk væsen. Han er dejlig positiv og glad, og som spiller har han en rigtig høj topfart. Han er meget dynamisk i sin spillestil, bevæger sig meget og er aggressiv i presset. Han arbejder hårdt og så har han den dejlige egenskab, at han kan score mål.
I 2023-24-sæsonen fik angriberen debut for FCM, men han nåede blot én kamp på førsteholdet.
Den faldt i Oddset Pokalen, hvor han formåede at score fire gange, da Aabenraa blev besejret 13-0.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
































