23-årige Kristoffer Askildsen er ny FC Midtjylland-spiller.
Bold har tidligere kunne fortælle, at den norske midtbanespiller har underskrevet en fireårig aftale.
Det er nu blevet bekræftet af klubben.
De danske mestre har præsenteret Askildsen, som over en længere periode har prøvetrænet med hos FCM.
- Kristoffer er en spiller, vi har kendt i lang tid – faktisk siden han var ungdomsspiller i Stabæk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er 1,90 meter høj, men hurtig i forhold til sin størrelse, bevæger sig godt og er dygtig i presspillet. Han er en type, der passer rigtig godt ind i vores spillestil.
- Vi er overbeviste om hans potentiale, og det skal vi nu forløse sammen. Vi går ind i et efterår med masser af kampe, og Kristoffer styrker både kvaliteten og bredden på holdet.
- De seneste uger har Kristoffer vist sig godt frem, og han har bekræftet os i, at han er en, vi skal satse på, udtaler fodbolddirektør Peter Sand.
FC Midtjylland har haft travlt under sommerens transfervindue. Denil Castillo, Pedro Bravo, Ousmane Diao og Adam Buksa er alle hentet til klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga



































