Pione Sisto har på det seneste været helt ude i kulden i FC Midtjylland. Kantspilleren har i foråret ikke været i FCM-truppen en eneste gang.
FCM-ledelsen har tidligere fortalt, at Sisto lige nu ikke er god nok til at blive indlemmet i en 23 mand stor trup.
bold.dk og andre medier har siden forsøgt at forholde Sisto den kommentar, men han har ikke ønsket at stille op til interview.
Nu bryder han så selv tavsheden i en ny episode af podcasten ‘Inside by Sisto’, som udkommer torsdag.
Onsdag har han lagt en teaser op på sin Instagram-profil, hvor han indikerer, at han ikke kan tage kritikken seriøst.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg bliver ikke motiveret af det. Jeg kan ikke tage det seriøst. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det, når folk kom til mig. For folk kom til mig.
- Så siger han: 'Ja, du er er ikke bedre end de 23, du er ikke bedre end den trup, der er lige nu'.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg kan ikke tage det seriøst. Det er måske derfor, jeg ikke har været ude og sige noget, siger Sisto i teaseren.
28-årige Pione Sisto var senest i aktion for FC Midtjylland i november 2022.