En føring på 2-1 plejer at være den farligste, men i FC Midtjyllands tilfælde er det dog 3-0, da de i to runder i træk har smidt en sikker føring over bord.
Det har bidraget til, at de efter fem runder af sæsonen har lukket hele 11 mål ind, som er næstflest af alle i den hjemlige liga, hvor de kun er overgået af et kriseramt mandskab fra Odense.
Hvis man går en tur i historiebøgerne, viser det sig også, at FCM aldrig tidligere har lukket så mange mål ind efter fem kampe.
Den hidtil rekord lå tilbage i sæsonen 2012/2013, hvor FC Midtjylland havde lukket ti mål ind.
Men det er ikke alt, som er negativt for Henrik Jensens mandskab, fordi selv om defensiven ikke helt fungerer, så skyder de i den grad med skarpt i offensiven.
Artiklen fortsætter efter billedet

De har nemlig scoret 13 mål, som de kun to gange tidligere i historien har formået at gøre efter fem kampe af sæsonen, nemlig i 2016/2017 og 2013/2014.
Nedenfor ses de ti sæsoner, hvor FC Midtjylland har lukket flest mål ind efter fem runder.
| Sæson: | Kampe: | Mål imod: | Mål for: | Difference: |
| 2022/2023 | 5 | 11 | 13 | 2 |
| 2012/2013 | 5 | 10 | 10 | 0 |
| 2017/2018 | 5 | 10 | 9 | -1 |
| 2009/2010 | 5 | 9 | 5 | -4 |
| 2005/2006 | 5 | 9 | 7 | -2 |
| 2011/2012 | 5 | 8 | 6 | -2 |
| 2002/2003 | 5 | 8 | 7 | -1 |
| 2016/2017 | 5 | 8 | 13 | 5 |
| 2004/2005 | 5 | 7 | 7 | 0 |
| 2000/2001 | 5 | 7 | 8 | 1 |
Kilde: Superstats.dk

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




























